Mange af os rejser hele verden rundt i håbet om at finde de absolut smukkeste naturområder, de smukkeste strande og de mest ikoniske områder. Spørgsmålet er dog: Behøver du virkelig at rejse så langt? Danmark har nemlig nogle ekstremt ikoniske destinationer – og når du kommer dertil, tror du knap på, at du stadig opholder dig i det gode gamle Danmark.

Disse ikoniske destinationer har dog en charme. Vejret skal være med dig! Ellers kan oplevelsen hurtigt både blive kold og våd, og hvem har lyst til det? Når du har bedt nok til vejrguderne, kan du drage af sted mod disse destinationer, som vi vil præsentere dig for nedenfor.

Rubjerg Knude fyr

Rubjerg Knude Fyr er en fantastisk lille perle i Nordjylland. Dog kan vinden være voldsom, og et besøg kan hurtigt føles som en hel mission! Derfor kan det være en god idé at tjekke vejrudsigten, før man begiver sig af sted.

Hvis viden ikke er for voldsom og hvis solen ligefrem skinner, kan man opleve den absolut smukkeste udsigt. Man kan sågar høre havet roligt skvulpe op imod landjorden og man kan se hav så langt øjet rækker. En tur til Rubjerg Knude Fyr kan nemt kombineres med en tur helt nordpå for at spise på restaurant i Skagen, gå på museer eller tage en overnatning i det fri for at udforske området nærmere den næste dag!

Nordens kridtgrav

De blå lagoons fra Thailand kan faktisk også opleves i Danmark – selvom det måske virker usandsynligt. Disse blå søer i Danmark er faktisk kridtgrave. Uanset hvad er det et utrolig smukt syn, og man kan nemt tilbringe mange timer omkring disse oaser.

Tag paddleboadet med på tur og paddel ud i det smukke vand. Du kan nemt se bunden, og der er ingen tvivl om, at denne smukke blå farve vil gøre oplevelsen helt speciel.

Bulbjerg

Bulbjerg er Nordjyllands eneste klippe – og præcis derfor er den også godt besøgt af både turister og lokale, som kommer for at nyde udsigten både oppe fra klippen men også nede fra stranden.

Bulbjerg ligger på den nordjyske vestkyst nær Thisted. Den danske vestkyst i sig selv er også meget særlig og ikonisk. Ofte blæser vinden kraftigt på de kilometer lange strande. Mange steder er det endda muligt at køre i bilen på stranden, hvilket kan være en oplevelse i sig selv.

Vi har ofte travlt med at rejse langt, men måske vi skal se nærmere på vores dejlige lille land også. Vi håber, at vi har været med til at inspirere dig til, hvor din næste udflugt – og måske endda ferie – skal gå til.